​​

 eng_flag_lille.jpg

Skip Navigation LinksSejlerskolen-side2

​​


Pinsetur med sejlerskolen og sejlklubben 


Hvert år drager mange af Sundets medlemmer af sted i deres både på Pinsetur i Øresund – og sejlerskolen sejler med. Det er i dagene

Lørdag, Søndag og Mandag d. 14.-16. Maj 2016

Du kan som sejlerskoleelev, rutiner, kapskolelev komme med på pinseturen i Sejlerskolens både.

Vi sejler lørdag formiddag af sted i sejlerskolens både og sejler til Hven. Vi regner med at sejle til enten Norreborg eller Kyrkbacken. Her spiser vi og overnatter. Måske er der private både fra Sundet, der også sejler til Hven om lørdagen.

Søndag sejler vi til Humlebæk. Står alle i båden tidligt op, kan morgenmaden i Humlebæk havn måske nås. I Humlebæk samles alle bådene fra Sundet og vi har en dag sammen. Der er morgenmad kl. 10, som sejlklubben er vært for. Om dagen arrangerer klubbens aktivitetsudvalg leg og hygge for voksne og børn. Om aftenen griller vi og spiser sammen ved langborde.

Mandag formiddag sejler vi tilbage til København. Er vejr og vind med os, er vi i Svanemøllehavnen først på eftermiddagen.

Vi sover som udgangspunkt ombord, men der er også mulighed for at slå telt op både på Hven og ved Humlebæk havn.

Pris: Hver besætning deler udgifter til mad og drikke til turen, samt havnepenge. Havnepenge er typisk 100 – 150 pr. båd pr. overnatning, madens pris bestemmes af den aftalte standard ombord.

Du kan tilmelde dig til turen i sejlerskolens både her: Tilmeldingen er lukket
 


 

Ansvarlig for denne side: skoleudvalget