​​

 eng_flag_lille.jpg

Skip Navigation LinksNavigation-og-soemandskab

Kursus:

Navigation og grundlæggende sømandskab


I ugen efter efterårsferien begynder kurset i navigation og grundlæggende sømandskab. Du kan nu tilmelde dig og tilmeldingsfristen er 12. oktober.

Du lærer på kurset, hvordan du navigerer på havet og du får viden på en række emner inden for sømandskab. Det er søfartsregler, ansvar som skipper, hensyntagen til havmiljøet og søsikkerhed. Kurset dækker emner, som du skal kunne for at få duelighedsbevis.

Der oprettes to paralleltløbende kurser. Det ene på mandage og det andet på tirsdage. Begge dage i tidsrummet 18.30-21.00. Første gang mandag den 19.oktober og tirsdag den 20. oktober. De omfatter 12 lektioner og 4-5 repetitionsdage.

Kurset afsluttes med en prøve, som skal være bestået for at du kan få duelighedsbevis og førerbevis.

Deltagere

Kurset er for alle elever på sejlerskolen og herunder også nyindmeldte. Det er en fordel, at du har sejlet en sommersæson, men de fleste vil også kunne gennemføre det uden.

Tilmelding

Du tilmelder dig her:

Tilmeldingsformular (klik)