Klubhus

Læs tidligere artikler vedrørende vores nye klubhus: Artikel fra Sundposten Januar 2008
  Se billeder fra Svaneknoppen April 2008
  Se billeder fra Scandibyg i Løgstør
  Se billeder fra klubhus indvielse 24apr09
 Klubhusbyggeriet

Vi har fået en byggetilladelse og har nu senest også fået en grave/støbetilladelse, som giver os lov til at ramme de pæle der blev rammet lige efter nytår og støbe det fundament, som netop er påbegyndt.

Byggetilladelsen betyder også, at Scandibyg har kunnet starte produktionen af kassetterne på fabrikken i Løgstør.

Starten er altså gået og vi har, efter i lang tid at have ligget i et vindhul, fået rum luft og er på vej mod første mærke.

Københavns kommune har i sin godkendelse forlangt, at de to terrasser på 1. sal skal virke som flugtveje i tilfælde af brand. Det betyder, at man altid skal kunne komme gennem caféområdet, og vi må derfor i det nye klubhus, som vi har det i det gamle, have en mulighed for at lukke baren af.

 

Det har ikke kun været en langsom sagsbehandling i Københavns Kommune, der har lagt os død i et vindhul. Scandibyg var også lidt sløve med at komme ud med en funderingsplan, som blandt andet fastlægger, hvor installationerne skal komme op i bygningen.

Senest har der så været lidt problemer med ramningen af pæleflagevæggen inde i Svanemøllehavnen, som ikke var kommet forbi klubhusgrunden, inden vi skulle starte. Hoffmann og Aarsleff har der derfor måttet arbejde parallelt i hver sin side af grunden, og det giver ikke helt optimale arbejdsbetingelser.

Tidsplanerne er under revision, og vi er naturligvis spændte på, hvad det kan få af konsekvenser for ibrugtagningstidspunktet, men lige nu må vi desværre nok se i øjnene, at standerhejsningen kommer til at foregå i det gamle klubhus.

 

Som I formentlig har lagt mærke til, så har vi lagt flagmasten foran klubhuset ned. Flagmasten havde det ikke så godt, toppen var helt rådden, og undermasten havde det heller ikke for godt. Vi har derfor henvendt os til John Mast for at få ham til at bygge os en ny mast i aluminium.

Den nye mast bliver meget lig den, vi havde, og den bliver hvid.

 

 

Jens

 

Sundposten Marts 2008