Torsdag den 23. oktober 2025
Den 23. oktober 2025 holder Sejlklubben Sundet et bådejermøde, som giver mulighed for at gå i dybden med nogle af de problemstillinger, som optager mange bådejere.
Vi satser på korte oplæg, så der er god tid til, at I kan komme på banen med jeres spørgsmål og tanker. Blandt emnerne er havnens økonomi og aktiviteter, som er afgørende for bådejernes betaling for vandpladsen, Sejlklubben Sundets planer om systemstativer på landpladsen samt en debat om viljen til frivilligt arbejde eller I foretrækker at man betaler for professionelle i forbindelse med fx vedligehold, planlægning og administration.
På mødet vil I også høre om arbejdet med at sikre forbedringer i Svanemøllehavnen efter tunnelprojektet. Endelig bliver I introduceret til Sundets nye platform Onboard og de muligheder, den giver, og Maria sidder parat til at hjælpe jer med at komme på.
Bådejermøde torsdag den 23. oktober 2025 kl. 19 i Sundets klubhus, Svaneknoppen 2.
Alle medlemmer er velkomne, men fokus vil være på bådejernes vilkår. Tilmelding er ikke nødvendig, og du kan bare dukke op. Vores planlægning bliver dog lettere, hvis du allerede nu helt uforpligtende fortæller os, at du regner med at deltage ved at trykke på dette link.
Dagsorden
- Svanemøllehavnen A/S mv.
- Økonomi og arbejdsfordeling, indsats sommer/vinter v. havnefoged Anders Ostenfeldt
- Havnens overskud – opsparing til hvad? v. Anders Ostenfeldt
- Klubbetaling for vandplads til egne klubbåde v. Jens Andreasen
- Overgang til Systemstativer v. Ole Brandt og Jens Andreasen
- Hvorfor, hvornår og hvordan
- Økonomi for for bådejere og klub
- Forventet tidsplan
- Frivilligt arbejde giver besparelse og fællesskab – men er der vilje?
- Brug for flere frivillige v. Ole Brandt, Michael Steen Jensen, Christian Holmberg
- Nytænkning af frivilligt arbejde v. Christina Villadsen
- Hvad tænker bådejerne: frivilligt arbejde vs. højere kontingent
- Info og debat om fremtiden i havnen
- Politikere i klubhuset d. 29. okt. v. Michael Schultz
- Lige vilkår og ændrede tilskudsregler
- Hvad skal der ske på vores plads når tunnelen er færdig v. Jens Andreasen
- Sauna85 v. Ole Brandt
- Politikere i klubhuset d. 29. okt. v. Michael Schultz
- Onboard og de nye muligheder
- Vigtigt, at alle er på – hjælp hertil fra Maria før og efter mødet
- Eventuelt – yderligere emner fra bådejerkredsen