Bäckviken Handicap 2021 – Tilmelding

Turen går til Borstahusen i Sverige
Kom og deltag i hyggekapsejladsen og leg på havnen, når Bäckviken Handicap afholdes d. 28 – 29 august.

Bäckviken Handicap er en af klubbens faste tilbagevendende begivenheder, og er altid en meget hyggelig og festlig tur. Turen er en kombineret hygge- og kapsejladstur, der efter traditionen har gået til Bäckviken på Hven – nu aftales destinationen dog fra år til år. Ordet handicap er med, fordi kapsejladsen afvikles så der tages hensyn til, hvor hurtigt de forskellige bådtyper sejler. Bäckviken Handicap blev sejlet første gang i 1904.

Kapsejladsen
Hver båd i kapsejladsen får tildelt et “handicap-point”, der bestemmes af typens hurtighed. Bådene bliver sendt afsted i intervaller, hvor de langsomste både har første start, derefter de lidt mindre langsomme både, så de lidt hurtigere – til alle er afsted. Det er meningen, at de bagerste både indhenter feltet, så alle kommer nogenlunde samtidigt i mål. Første båd over mållinjen får den ærefulde vandrepokal.

Udklædning
Der er også en pokal til den bedst udklædte båd – så hvis man ikke regner med at vinde på hurtighed, kan man gå efter at omdanne båd og besætning til fx korsfarere, orker, Olsenbanden-tema eller hvad man kan finde på.

Lørdag
Kl. 8.00 – Morgenmad i klubhuset.
Kl. 9.00 – Skippermøde.
Kl. 10.00 – Første start.
Kl. 15.00 – Efter kapsejladsen er der fælles leg for børn og voksne ved klubhuset i Borstahusen.
Kl. 18.00 – Hygge og grill ved klubhuset. Husk at medbringe grill, kul, service, drikkevarer og hvad I ellers skal bruge til en god middag.

Søndag
Kl 10.00 – Vinderne af kapsejladsen og bedst udklædte besætning kåres! Klubben er vært for en godmorgen dram.

Ship o`høj & god sommer 
Aktivitetsudvalget 🙂

NB – Klubbens medlemmer må gerne deltage i aktiviteterne, selvom de ikke deltager i kapsejladsen. Tilmeldingsfrist d. 23 august.