Beretning fra Sundet Rundt

Stævnelederen havde fornøjelsen at se starterne fra linjebåden – perfekt start i let vind fra nord.

1.start: Det var en fornøjelse at se Quinta Light og Easy Lower komme med fart og finde plads ved læ mærke. 

Alle kom over startlinjen med ok fart og “Line clear” blev meldt på ch.72.

2. start: Vindspring mod øst, lidt ventetid mens mærker blev flyttet.

Det var et stort felt og der var nogen trængsel på linjen, de kom godt afsted.

Tæt race mellem X99- størrelsen, det var sekunder der skilte til sidst.

Sundet Rundt 2024 var præget at et højtryk midt over Sundet.

Der skulle vi ikke have lagt et mærke. Det gør vi så ikke igen. 

3.start: Et par både der kom for tidligt over, men de rettede det og alle var afsted.

Den korte bane var tættere på land og der var ikke så mange huller i vinden.

Men også her var der stor tidsmæssig spredning på de første både og den store gruppe der kom samlet ind.

Det var skønt at vinden kom og alle kunne nå ind til hygge grill i solen på terrassen.

Vinden 

“Yes, så kom 3. båd i mål  – så mangler vi bare 40 både”

Kl. 14 blev det nødvendigt med en tidlig afkortning af de 2 længste baner ved årets Sundet Rundt, som ellers først slutter kl. 19 – men det viste sig at være nødvendigt.

Quinta Light kom som første båd i mål på den nye mållinje kl. 14.02 og blev vinder af løb 1. 17 minutter senere kom Easy Lover i mål og blev nr. 2.

Derefter gik der mere end 2 timer før næste båd havde kæmpet sig over et spejlblankt Øresund og frem til den nye mållinje – The Beast kom i mål 16.36 og blev 1. båd i mål fra 2. start og vinder af sit løb.

Klokken nærmede sig 17 og efter at have afkortet banerne, havde vi taget 3 både i mål  – 3 både på to en halv time… ud af et felt på 43 startende både i 1. og 2. start.

“Og så kom der et vindpust fra syd – og bådene begyndte at flyve ind over mållinjen”

Omkring kl. 17 tog vi 27 både i mål på bare et kvarter, og havde dermed størstedelen af bådene i mål. Vi kunne ånde lettet op – Sundet Rundt 2024 blev ikke en gentagelse af sidste år, hvor ingen sejlere blev taget i mål.

De øvrige starter 3. og 4. skulle sejle 13 sm tættere på Svanemøllebugten. Her kom og 23 både i mål. De fleste inden kl. 17.

“I sidste ende fuldførte langt størstedelen af feltet trods vanskelige forhold”

Kan man kalde en sejlads på mellem 13 – 17,6 sm for “Sundet Rundt”? Nogle havde sikkert set frem til at sejle på kryds og tværs af Øresund, men med erfaringer fra sidste år og endnu en vejrudsigt der meldte om svag vind, blev det ikke i år.

Vi havde inviteret til en sejlads på 5-7 timer og det blev også sejltiden for størsteparten af deltagerne. Ideen med “stjerneformede” baner, skulle sikre at der blev sejlet på alle halser og samtidig give os mulighed for afkortning af banerne, hvilket viste sig at blive nødvendigt.

Så indtil vi finder en måde at styre vinden på – kaldes Sundets forårsklassiker for Sundet Rundt – eller “Around the Sound”, som ganske godt beskriver den gode stemning i havnen efter sejladsen, med musik, grill, rosé og fadøl.

På Land

Vi mødte kun glade og spændte sejlere, og vejret er som altid en afgørende faktor og giver masser at tale om.

At det sejlende folk er sultne når de kom i land, kan vi da skrive under på. Lange køer ved grillen, men heldigvis var alle tålmodige selv om de stod tæt og ventede. Baren var som altid et tilløbsstykke og med den bragende sommersol var tørsten vigtig at få slukket. Drinks og mole-øl skiftede hurtigt hænder over baren.

Med ønsket om at kunne gøre det endnu bedre næste år arbejder vi på et bedre udekøkken så det spiller max. Men herligt at kunne betjene alle jer glade sejlere på land.

Tak til årets deltagere – og alle der gør at vi lykkedes med at gennemføre et fantastisk Sundet Rundt 2024.

Vi ses næste år!