Fastelavn – i blæst og sne

Det var fastelavn. Det var også koldt og blæsende og det begyndte at sne. Og det blev alligevel en god fastelavnsdag. Vejret og første weekend i vinterferien betød at færre mødte op.

Der var først maling, både af tønder og ansigter. Det hyggede alle sig med en times tid. Så var der tid til at slå på tønde. Først de helt små. De gik til den med stor energi og koncentration. De store børn ligeså, da det blev deres tur til deres tønde.

Til sidst skulle de voksne også vise, at de kunne slå på deres tønde. Det kunne de. Det var godt at stå i læ af bygningen i blæsten, der for gennem passagen. Til sidst kom sneen og gav stemning.

Så var der chokolade med flødeskum og fastelavnsboller i caféen og kattekonger og -dronninger blev hædret.