Førerprøvedag – 29 bestod den praktiske prøve

Lørdag den 5. oktober holdt sejlerskolen ifølge traditionen ”frokost på kajen” der holdes samme dag som skolens elever er til prøve. Det var der grund til at fejre.

Første års elever var til prøve i knob og stik, der foregik tre sideløbende prøve rum i klubhuset. I svanesøen var anden års elever, såvel som halvdelen af første års eleverne til prøve i motor. Den praktisk prøve for anden års elever, hvor i alt 31 elever fordelt på seks deltog, blev eksamineret til søs af en lærer fra skolen samt en DS-censor fra en søsterklub i Svanemøllen.

29 elever bestod med glans hvor to desværre ikke klarede det i denne omgang. Efter prøven fortsatte hyggen først på pladsen, senere på balkonen i service bygningen og efter solnedgang i frokost stuen. Det var en rigtig god dag for elever og lærer, der alle ydede en stor indsats.

Næste skridt for de 29 elever der bestod den praktiske prøve, er 4. semester forløb under temaet ’Udvidet sømandskab’. Det foregår på land, i undervisningslokalet og afsluttes med en skriftlig prøve og en mundtlig overhøring. De nye fører overrækkes førerbeviset til klubfesten – Standerophal – til foråret.