Foredragsaften Onsdag d. 8 februar 2023
Foredraget fra kl. 19:00. til 21:30.
Med spisning fra kl. 18.00.
Onsdag d.8-2-23 holder vi klub og foredragsaften med Stefan Hasle og Claus Hasle fra S/Y Papaya, der kommer og holder foredrag om langturssejlads.
Claus er instruktør i Sundets sejlerskole.
Claus og Stefan er begge både erfarne langturssejler og gode historiefortæller, så vi forventer en lærerig og underholdende aften med inspiration til os alle.
Foredrag: Atlanterhavet rundt – 12 måneder fra København til Caribien og retur.
– En rejsebeskrivelse med fokus på eventyret og oplevelsen
– En masse om planlægning og gennemførsel af langturssejladsen med masser af erfaringer og anbefalinger om bl.a. sikkerhed, navigation, grej og de nødvendige kompetencer,
– For alle sejler og sejlinteresserede.
De skriver: fra sommeren 2020 til sommeren 2021sejlede vi vores båd S/Y Papaya ( en Dufour 425 GL) på langtur, der bragte os ned langs Europas vestkyst, over Atlanterhavet to gange med længere ophold ved de Kanariske øer, i Caribien og på Azorerne.
I dette foredrag deler vi vores oplevelser, erfaringer og betragtninger fra vores tur til inspiration og læring for nuværende og kommende langturssejlere – og alle andre interesserede.
Det hele bliver rigt illustreret med en masse billeder og video samt forskelligt grej som vi tager med.
Varighed: 2,5 time inkl. 20 min pause.
I kan tilmelde jer til middag som vil være Stegt flæsk med kartofler og persillesovs til 139,00. til Cafe Sundet tlf 39 29 30 35
Vel mødt og glædeligt gensyn
Aktivitetsudvalget