KØS Sejlsport – Sejlerglæde og fællesskab for næste generation

Vidste du, at vi i Svanemøllehavnen har en af Danmarks mest levende og anerkendte ungdomssejlklubber?

KØS Sejlsport blev stiftet for mere end 25 år siden af Sejlklubben Sundet, Øresunds Sejlklub Frem og K.A.S. – som et fremsynet og ambitiøst samarbejde for at give børn og unge adgang til sejlglæde, fællesskab og oplevelser for livet.

Det er stadig vores mission i dag. KØS er i dag Danmarks eneste selvstændige børne- og  ungdomssejlklub med over 150 aktive børn og unge, et stærkt frivilligteam og aktivitet på vandet med op til 18 hold om ugen fordelt over 6 af ugens 7 dage. Også med aktiviteter om vinteren – på vandet og på land.

Et klubfællesskab i rivende udvikling

Siden 2023 har vi tredoblet medlemstallet, lanceret nye hold og øget vores synlighed markant. Vi tilbyder bl.a.:

  • Børn & Båd (fra 6 år) – legende vand- og sejladstilvænning med forældre
  • Begynder og øvede hold – Optimist, Tera, Feva, 29’er m.m.
  • Adventure-sejlads i H-både – fællesskab og eventyr for teenagere
  • J/70-hold med unge
  • Kapsejlads, camps og fællesture – for alle niveauer

Vi er bl.a. stolte af at være:

  • Ung Certificeret af Dansk Sejlunion
  • Spydspidsforening i DIF’s Fremtidens Idrætsforeninger for Børn og Unge
  • Nomineret af DGI som Årets Klub i 2025
  • En aktiv samarbejdspartner med DS, DIF, DGI, skoler og flere sociale initiativer

Hvad kan vi tilbyde?

Samarbejdet med og støtten til KØS er ikke kun historisk forankret – det giver nutidig og fremtidig værdi:

  • Én stærk og effektiv samarbejdspartner omkring koordination og udvikling af sejler aktivitet i Svanemøllen Havn – generelt og specifikt for børn og unge
  • KØS rolle som vores fælles investering i sejlsportens fremtid – børn & unge sejlere.
  • Større synlighed og rekruttering – KØS har opbygget en stor synlighed i lokalmiljøet, forenings- og sejlerverdenen, institutioner og nye fællesskaber
  • Flere nye sejlere – børn og unge, der starter hos os, føres potentielt naturligt videre ind i de tre klubbers voksenmiljø – det samme med deres forældre
  • Potentielt flere frivillige og trænere – mange engagerer sig også i jeres klub

Hvordan kan du hjælpe?

  • Del din sejlerglæder med børn og unge du kender – Henvis børn, børnebørn, naboer og venner til os
  • Giv dig selv sjove og positive oplevelser selv – Meld dig som frivillig eller træner – vi har brug for hænder, idéer og erfaring
  • Vær ambassadør for sejlerglæde og fællesskab – Del vores budskab og følg os på Facebook  (https://www.facebook.com/kossejlsport ) – bare et like eller en kommentar hjælper
  • Giv en high-five med på vejen når du møder nogle af vores sejlere, trænere og frivillige 

Alt for få ved ikke, at vi findes – men når de først kommer, bliver de!

Tak for jeres opbakning

Vi er dybt taknemmelige for det gode samarbejde, det stærke fundament og den støtte vi har fra Sundet, Frem og K.A.S. Sammen bygger vi bro mellem klubber og generationer – og holder sejlsporten levende i Svanemøllebugten.

Læs mere på www.kossejlsport.dk – Skriv til os på bestyrelsen@kossejlsport.dk

Giv mig et kald på 5239 0400 eller kig forbi havnen – vi glæder os til at mødes med jer!

Tak – og på gensyn på vandet!

Henning Seehausen, formand KØS Sejlsport