Praktisk prøve

Praktisk prøve aflægges efter 2. års sejlads først i oktober måned. Indstilling til prøven foretages af læreren. Prøven aflægges normalt i en skolebåde med en eksaminator fra klubben og en censorer fra en anden klub i Svanemøllehavnen. Prøven kan endvidere blive overværet af en tilsynsførende fra Dansk Sejlunion. Ved den praktiske prøve skal du betale et mindre gebyr til Dansk Sejlunion, som registrerer prøven og udsteder duelighedsbeviset. Har du bestået den teoretiske del, skal kortet medbringes som dokumentation. Du vil senere få tilsendt duelighedsbevis.

Når du har bestået den praktiske prøve og de teoretiske kurser vil klubben udstede Dansk Sejlunions diplom “Rorsmand”. Udover Dansk Sejlunions krav til “Rorsmand” stiller Sundets Sejlerskole krav om at eleven har bestået knob og stik-prøven, sejlet i 2 sæsoner, gennemført to natsejladser, en tursejlads og at den praktiske prøve aflægges i en af skolens både hvor eleven viser en rutinepræget præstation. Diplomet “Rorsmand” omfatter således større krav om bådhåndtering og sømandsskab end duelighedsprøven. I tiden fra afholdelse af praktisk prøve til afrigning af bådene kan du som nybagt sejler – hvis du også har bestået navigationseksamen – låne bådene vederlagsfrit. Gældende regler skal overholdes.

Udgangen på det praktiske prøveforløb kan for den enkelte elev således være følgende:

  • Bestået “Rorsmand” og bestået duelighedsprøve (praktisk del)
  • Ikke bestået “Rorsmand” og bestået duelighedsprøve (praktisk del)
  • Ikke bestået “Rorsmand” og ikke bestået duelighedsprøve (praktisk del)

Prøveforløb for den praktiske prøve:
Eleverne starter med eksaminator og censor i en af skolens turbåde, hvor der indledes med en kort overhøring i bådens benævnelser og efterfølgende checkpunkter før sejlads, herunder sikkerhedsudstyr, vejrudsigt mv. Herefter udpeges af censor/eksaminator en elev til at sejle ud, som så overtager kommandoen herfra. Afsejling fra pladsen gennemføres og vel fri af havnen gennemføres manøvre og øvelser efter eksaminators anvisning. Her vil det normalt være censor fra egen klub som har eksaminator-rollen. Alle elever vil bl.a. komme igennem de to mand-over-bord-manøvre (8-tals manøvren og bomningsmanøvren) samt lægge til kaj. Kaj-manøvre vil under nogle vejrforhold foregå til søs ved en bøje.  Herudover sejles efter eksaminators anvisninger; efter kompas, bidevind, stagvending, bomning, falde af, spidse op osv. osv. og der stilles evt. spørgsmål undervejs, f.eks. ”Hvordan har man mulighed for at få en tung bevidstløs person ombord igen i en mand-over-bord situation?”. Forløbet varieres selvfølgelig.  Når alle har været igennem manøvrerne til søs, har en elev kommandoen i havn. Der lægges til ved egen plads og båden klargøres til næste hold eller rigges af, imens censor og eksaminator voterer.  Hver enkelt elev har krav på en individuel evaluering og tilbagemelding i forhold til;  * Mand-over-bord manøvrer (under et) * Kaj manøvre * Bådhåndtering og sejlforståelse. Det skal dog præciseres, at det er en samlet helhedsvurdering som ligger til grund for prøveforløbets udfald.

Motorkundskaber: Efter den praktiske sejlads bliver eleverne en af gangen overhørt i motorkundskab. jf. nedenstående retningslinjer.

Dansk Sejlunions krav til motorkundskaber ved den praktiske delprøve af duelighedsprøven er, at eleven skal ”demonstrere et kendskab til”; * Måling af brændstofbeholdningen ombord og beregning af fartøjets rækkevidde under forskellige omstændigheder * Motorens brændstoftilførsel og evt. tændingssystem. Ved dieselmotor skal der kunne redegøres for udluftning af brændstofsystemet * Motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf * Kontrol af motorens kølesystem Og eleven skal ”kunne”; * Starte og stoppe motoren * Skifte mellem frem og bak samt fritstille skruen * Regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning) * Nød-stoppe motoren

Ovenstående emner dækker således kundskaber erhvervet tidligere i sejlerskoleforløbet, men er samtidig ting som den rutinerede sejler efter et 2-årigt forløb forventes at kunne. Såvel her som i den praktiske sejlads kommer forskellen i forhold til duelighedsprøven til udtryk. Ved erhvervelse af “rorsmand” diplomet forventes således en mere rutinepræget sejlads fra elevens side. Dette kan f.eks. vise sig ved:

  • At man kan håndtere en uforudset situation og bevare overblikket (såvel som rorsmand og gast)
  • At man har en fornuftig planlægning og disponering af manøvrer
  • At man har en fornuftig disponering og kommunikation med besætningen
  • At man har en rimelig rutine i bådhåndtering og manøvrer i øvrigt
  • At man virker rolig og udviser sund fornuft, så besætningen har et indtryk af overblik hos rorsmanden
  • At man som gast udviser opmærksomhed, agtpågivenhed og handlingsvilje (om nødvendigt)

Sidst men vigtigst, – er det netop denne mere rutineprægede sejlads som betyder, at sejlklubben roligt kan overlade en af klubbens både til den nye fører.