Sundet Rundt 2021 – Beretning fra arrangørerne

Begyndelsen på en ny tradition i Sejlklubben Sundet
“Det har været virkelig spændende at være med til at skabe en helt ny kapsejlads fra bunden af og samtidig få sat Sejlklubben Sundet på landkortet, som kapsejladsarrangør. Samtidigt har det har været helt fantastisk at mærke den opbakning der har været til stævnet og jeg har følt at Sejlklubben Sundet savnende den aktivitet som følger med sådan et arrangement.

Der var også dejligt at der var så mange unge sejlere der havde lyst til at engagerer sig og give en hånd med – for jo flere der hjælper til sådan et arrangement, jo sjovere er det for alle.

Sejlerne virkede enormt glade for at kunne komme tidligt i gang med kapsejladssæsonen og få testet mandskab og grej af inden de store kapsejladser, Og det hele blev også hjulpet godt på vej af det gunstige vejr, som bød på en rimelige stabil vind fra vest under starterne – senere drejede den mod sydvest under målgang.

Alle deltagere var gode til at respekterer de retningslinjer vi måtte indføre for at leve op til de gældende corona restriktioner.

Alle starter gik planmæssigt og der var ingen tyvstarter. Måltagningen, som foregik på pynten ved Skydehavnen, strakte sig over en 3 timers tid, hvilket jeg synes er flot, taget i betragtning af at det er første gang vi afprøver dette format med: 7 starter, 3 forskellige baner. I løb 2, med de største både, kommer de 3 første både ind indenfor 2 minutter (Korrigeret tid) – så der har være kamp om placeringerne.

Jeg håber at det her er begyndelsen på en ny tradition i Sejlklubben Sundet og at vi til næste år også kan koble et socialt arrangement til, hvilket vil involvere endnu flere af klubbens medlemmer og gøre det endnu sjovere.” 

– Baneleder Henrik Holst

Vi glæder os til at lancere version 2.0 næste år
“Sundet startede et helt nyt kapudvalg op i efteråret sidste år – så vi var meget nye og meget spændte på om alt ville klappe, som det skulle. Det gjorde det  – og det blev en super oplevelse! Der kom sejlere fra alle både forbi bureauet og afleverede trackere – og sejlere roste arrangementet til skyerne og lovede at komme igen næste år. Rigtigt dejligt.

Corona krævede opdeling i mange små starter, og vi var bange for at sejlerne ville synes at startproceduren tog for lang tid, men tværtimod fik vi ros for at der ikke var trængsel på startlinjen! De tre forskellige banelængder der gav alle sejlere ca. lige lang tid på vandet – det var også et hit.

Den lange bane gik øst for Saltholm, og her gik enkelte både på grund. En Formula 18 måtte have hjælp af MHV. Næste år vil vi lægge banen med god afstand til lumskt farvand, naturligvis.

Det har været spændende og vi har lært meget. Vi glæder os allerede til at lancere version 2.0 næste år!”

– Stævneleder Jens Lillegaard

Tider og resultater
Resultatliste

Replay
Se eller gense sejladsen
via TracTrac

Foto
Anki Hansen

Hjemmeside
Sundet Rundt 2021