Sundet Rundt er en distancekapsejlads arrangeret af Sejlklubben Sundet med start og målgang i Svanemøllebugten.
Det hele sker d. 10 maj 2025.
Med dette arrangement ønsker Sejlklubben Sundet at fortsætte en forårsklassiker, som åbner den nye sæson og tjener som tune-up til årets mange kapsejladser.
Kapsejladsen er åben for alle fully-crewed og 2-handed både, der sejler kapsejlads efter DH samt Texel (flerskrog) foruden der afholdes et cruisingløb for tursejlere og både uden målebreve.
Sejladsen afholdes rundt om faste bøjer afgrænset af linjerne mellem København, Rungsted, Raa og Malmø. Det tilstræbes at vælge baner rundt i Sundet, så sejladsen alt efter vejrforhold kan fuldføres inden for 6-8 timer. Der sejles med tracking.
Efter sejladsen tændes der op i klubbens grill, hvor Sejlklubben Sundet inviterer på mad og drikkelse.
Med venlig hilsen
Jens Lillegaard
Stævneleder