Som medlem af Sejlklubben Sundet må du have din bådtrailer eller jolle stående på Sejlklubben Sundets landplads i perioden 20. maj til 20. september.
Sejlklubben Sundets landplads er privat område, for hvilket vi har fastlagt følgende regler i relation til sommeropbevaring af trailere og joller på pladsen:
- Trailere og joller stilles på landpladsens område ”B”. (Se de gule skilte på gavlene af pladsens sorte skure).
- Der skal betales sommerpladsleje og depositum i Sejlklubben Sundets sekretariat. Se åbningstider på www.sundet.dk/kontortider. Ved betaling af sommerpladsleje og depositum udleveres en sæsonmærkat, som skal fastgøres til traileren/jollevognen. Traileren/jollen må først køres ind på pladsen, når den er forsynet med sæsonmærkat.
- Trailere og joller, der står på Sejlklubben Sundets landplads uden gyldigt sæsonmærkat, samt trailere og joller der ikke er fjernet fra pladsen senest 20. september, vil blive fjernet fra pladsen af et eksternt vognmandsfirma uden varsel. Traileren får om nødvendigt skåret sin lås op med vinkelsliber. Traileren/jollen vil af vognmandsfirmaet blive kørt til et sted på Sjælland, hvor den vil henstå uden opsyn og udelukkende for ejers regning og risiko. Udgifter til vognmand, flytning m.v. skal betales af trailer-/jolleejeren.
Når trailer-/jolleejeren har betalt disse regninger oplyser Sejlklubben Sundet, hvor på Sjælland traileren/jollen blev kørt hen, og trailer-/jolleejeren må selv hente sin trailer/jolle fra pågældende sted på Sjælland. - Udover betaling af udgifter til vognmand m.v. fortaber trailer-/jolleejeren det indbetalte
depositum.
Med venlig hilsen
Sejlklubben Sundet