Torsdag den 1. februar fra kl. 17 til 20
Vi er en gruppe kvindelige sejlere i Sundet, som synes, at det vil være godt med et netværk for kvindelige sejlere i og omkring Sejlklubben Sundet. I netværket skal man kunne vende spørgsmål, tvivl, udfordringer og dele viden og gode sejlererfaringer i et tillidsfuldt og afslappet miljø.
Vi overvejer ugentlige kvindesejladser med start i maj måned, hvor vi på skift sidder ved roret og træner/opfrisker forskellige former for sejlads og sejlteknikker. Alt sammen i en sjov, hyggelig og afslappet atmosfære. Måske er der også interesse for for tema-aftener til næste vinter. Vi ser kvindenetværket som et godt supplement til klubbens mange andre gode aktiviteter.
Vi er meget åbne for alle gode tanker, ønsker og forslag fra I mange andre kvindelige sejlere i og omkring Sundet og inviterer jer derfor til:
Workshop om kvindenetværk og kvindesejlads i Sejlklubben Sundets skolestue torsdag den 1. februar fra kl. 17 til 20.
Programmet:
- Initiativgruppenbyder velkommen – lidt om formål og muligheder
- Lena Hellstrøm, Dansk Sejlunion: Erfaringer fra landets klubber med kvindenetværk, kvindesejladser, mange med tursejlads for øje, men også kapsejladsinitiativet Women on Water
- Aftenens store emne er jeres tanker om netværket og jeres syn på behov og prioritering af vinkler og de forskellige muligheder.
Af hensyn til sandwiches, kaffe og the mv. vil vi gerne vide, om du vil deltage i workshoppen. Du kan bare sende en email med et ”deltager” til vibeke.andersen@sundet.dk.